CASPER CHRISTOFFERSEN

ARTIST INFO

Casper Christoffersen har malet hele sit liv, og har studeret på Parson’s Academy i New York og har herefter udstillet herhjemme.

Som snedkerlærling i møbelkunstsnedkeriet Egeværk, hvorfra han bliver udlært i efteråret 2023, bidrager Casper i Gallerimagine også med en overordentlig god æstetisk sans til tekniske detaljer og kreative løsninger.

Abstrakte baggrunde og geometriske former i flere lag er kendetegnende for Caspers malerier, hvor der formidles et indtryk af både industri og natur. Farverne er glade, men afdæmpede, og værkerne afspejler naturens detaljer og lys.

Casper eksperimenterer også med at skabe motiver via et computerprogram, der benytter kunstig intelligens til at materialisere billeder fra tanken til lærredet. Derudover arbejder Casper med alcohol ink på store lærreder med smukke farver og former og mange effekter i det abstrakte univers.

I Gallerimagine er vi glade over at kunne tælle Casper blandt vore kunstnere, og vi mener bestemt, at Casper er en, man på den fremtidige kunstscene skal holde øje med.

Gallery