Corneille
ARTIST INFO
Guillaume Cornelis Beverloo, 1922-2010.
Corneille blev født i Liege, Belgien i 1922, og flyttede i 1937 med sine hollandske forældre til Holland, hvor han gik på kunstakademiet i Amsterdam fra 1943-46.
I 1948 inviterede Asger Jorn ham til at deltage i Høstudstillingen, og senere samme år var Corneille i Paris medstifter af CoBrA bevægelsen. Heriblandt taltes også Asger Jorn, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen.
Corneille var også medgrundlægger af bevægelsen Experimentele Groep Holland.
I CoBrA gruppen, var han også aktiv ved at udgive poesi i “COBRA Magazine”. Den poetiske Corneille fascineredes af Joan Miró og Paul Klee.